Liv i Minderne
Liv i Minderne er et unikt og nyskabende projekt, hvor film for første gang er produceret specielt til mennesker med demens. Det er blevet til i alt 50 kortfilm, som er afstemt mennesker med demens’ abstraktions-niveau.
Retrospect Film har i samarbejde med demenseksperter fra forsknings- og plejesektoren defineret nogle grundprincipper til udviklingen af filmrækken. I filmene kommer dette bl.a. til udtryk ved, at der er skruet ned for handling og op for stemning med nærværende billeder og rolig klipning.
Flere af filmene foregår i 1950’erne for netop at skubbe til de tidlige erindringer og med highlights fra livet, der er let genkendelige.
Filmene bruger aktivt reminiscens og ADL princippet, der gør at filmene kan bruges som rekreation og terapi, hvor de danner basis for samtaler med familiemedlemmer og plejepersonale.
Yderligere giver filmene bl.a. muligheden for at sænke agiteret adfærd og nødvendigheden af beroligende medicin, da de virker terapeutiske. I følge socialstyrelsen har filmene skabt fine resultater.
Vi er lige nu i gang med at skabe et nyt projekt der udvikler en ny digital platform og metadata modul der skal lære forsker og plejepersonalet mere om brugen af film og lyd i omsorgen for mennesker med demens. Læs mere på www.demensfilm.dk
Date:
7. januar 2020